Der er flere grunde til, at vi bruger udtrykket "ID" både i vores institutnavne, og som betegnelse for den måde, vi arbejder med coaching og selvudvikling på.
For det første er ID simpelthen en forkortelse for "Identitet", og for det andet er ID forbogstaverne i hhv. ordene "Integrativ og Dynamisk".
Coaching og Identitet
Den første betydning af ID er altså, at den coaching og selvudvikling, vi uddanner mennesker indenfor her på ID Academy, er "identitets-orienteret". Det vil sige at den har til formål at afdække og udvikle så mange lag og aspekter af vores menneskelige identitet som muligt.
ID coaching og selvudvikling er bl.a. baseret på den erfaring, at vores generelle livskvalitet forbedres markant, når vi styrker kontakten til det essentielle selv, vores dybere identitet eller værenskerne, som ligger bag vores umiddelbare selvforståelse og ydre personlighed.
I løbet af barndommen og opvæksten er vores umiddelbare medfødte "væren" blevet trængt i baggrunden af og erstattet med mere eller mindre begrænsende selvbilleder og sociale roller.
Vores erfaring indenfor ID coaching og selvudvikling er, at vi først opnår en "langtidsholdbar" og dybtgående effekt af coaching og personlig udvikling, når vi lærer at bryde identifikationen med personlighedens modsætningsfyldte og konstant skiftende forestillinger om sig selv og i højere grad begynder at identificere os med vores essentielle "værens-kerne".
Integrativ Dynamisk coaching og selvudvikling
Den anden betydning af udtrykket "ID" er som nævnt ovenfor forbogstaverne i "integrativ" og "dynamisk".
Integrativ betyder inklusiv eller samlende, og dynamisk betyder her kraftfuld og bevægelig.
Det er vores erfaring indenfor ID coaching og selvudvikling, at vi kan være meget effektive i forhold til at hjælpe mennesker med at løse deres problemer og udvikle deres dybeste potentiale, når vi arbejder ud fra en syntese af flere forskellige psykologiske teorier, selvudviklingsmetoder og coaching-teknikker.
I stedet for at lade os begrænse af en enkelt selvudviklingsmetodes eller coaching-retnings mere snævre psykologiske forståelsesramme og metodevalg, trækker vi på alle de indfaldsvinkler til coaching og selvudvikling fra forskellige retninger, som kan bruges til at gøre en positiv forskel for mennesker og få dem videre i deres liv.
Fælles principper for forandring i coaching og personlig udvikling
Indenfor ID coaching og selvudvikling arbejder vi også ud fra en forståelse af de dybere forandringsprincipper, som ligger bag de konkrete coachingteknikker, og som i virkeligheden får dem til at virke.
Ofte er det de samme grundlæggende principper for forandring, som gemmer sig bag de ellers tilsyneladende forskellige retninger indenfor coaching og selvudvikling,
Som ID coach eller lifecoach bliver du uddannet til at være nuancerede og fleksibel i din måde at forstå menneskelige problemer og udviklingsmuligheder på, så du kan hjælpe flest muligt på den bedst mulige måde.
Forskellige psykologiske skoler har igennem mere end hundrede år hver især fremhævet deres egen teori og metode som den bedste, og ofte har de kritiseret, nedgjort eller endda bekriget hinanden.
Nu er tiden dog ved at ændre sig. Flere og flere professionelle indenfor coaching og andre former for praktisk psykologi erkender efterhånden, at selv tilsyneladende modstridende psykologiske teorier i realiteten meget ofte supplerer hinanden og hver især bidrager med vigtige brikker til forståelsen af os som mennesker.
Noget af det, som er helt unikt ved ID coaching og selvudvikling er, at vi i stedet for bare at "hamstre" enkelte metoder fra forskellige retninger indenfor coaching og selvudvikling, har fået skabt en overordnet, sammenhængende syntese af de forskellige metoder, der sætter os i stand til effektivt at hjælpe mange forskellige mennesker med at udvikle sig og udfolde deres potentiale.
Klik her for at gå tilbage til Spørgsmål og svar om ID Academy's ID lifecoach uddannelse.
Eller klik her, for at komme tilbage til forsiden af den 2-årige coachuddannelse.
