Om coaching og kunsten at leve
Lever du et liv, som føles helt, som er baseret på dine dybeste livsværdier, og som er rigt på kærlighed, frihed, mening og indre harmoni?
Hvis ja, så ved du, at hverken professionel succes eller personlig lykke har ret meget med held, skæbne, de højere magters luner, et særligt medfødt talent eller noget andet mere eller mindre tilfældigt at gøre.
Et lykkeligt liv handler derimod om at være klog på livet og have forstand på at skabe dig det liv, du drømmer om. Det handler om noget så jordnært som livskunst i ordets mest bogstavelige forstand.
Og heldigvis er livskunst en disciplin, som kan læres.
Allerede fra det første modul er den 2-årige coach uddannelse på ID Academy påbegynder du en intens proces, hvor du trin for trin lærer at bruge coaching til at forøge både din egen og andres livsglæde og livskvalitet.
Helt fra starten af denne fascinerende coach uddannelse lærer du både helt nye og klassiske coaching metoder, som sætter dig i stand til virkelig at gøre en positiv forskel i både dit eget og i andres liv.
På første modul af ID Academy's life coach Uddannelse vil du bl.a. lære:
- Hvordan du skaber en god og åben kontakt i din coaching, selv til mennesker som ellers kan være vanskelige at kommunikere med.
- Hvordan du som coach kan finde hoved og hale i menneskers til tider forvirrende problemstillinger og hjælpe dem med at finde klarhed og retning i deres liv.
- Hvordan du gennem coaching spørgsmål kan få mennesker til at opdage deres uudnyttede potentialer og muligheder.
- Hvordan du hjælper dig selv og andre med at afklare livsværdier, opstille vigtige mål og lave overkommelige og motiverende planer.
- Hvordan du slapper af som coach og overkommer eventuel overdreven selvkritik eller præstationsangst.
Modulet vil selvfølgelig også være en spændende og oplevelsesorienteret introduktion til såvel coaching generelt, som til det øvrige forløb af den 2-årige coach Uddannelse.


