Main

Coachuddannelse 2. år

6. modul: Rigdom på mange planer (4 dage)

Om ressource coaching og kunsten at skabe rum for indre og ydre velstand i sit liv

Materiel velstand er i sig selv ikke nogen garanti for hverken lykke eller bedre livskvalitet, men omvendt kan en oplevelse af indre rigdom ofte igangsætte et "flow" i vores liv, som også skaber muligheder for overskud på det materielle plan, hvis vi ønsker det.

Formålet med dette sjette modul af ID Academy's coaching Uddannelse er at give dig coaching-redskaber til at kunne hjælpe både dig selv og dine klienter med at skabe optimale indre og ydre betingelser for at tiltrække os det, som vi forbinder med at leve et rigt liv på alle planer.

7. modul: Selvindsigt (4 dage)

Om coaching, nærvær og personlig integritet

Erfaringen viser, at vores evne til at være effektive som coaches er afhængig af vores evne til at hvile i os selv og være intenst nærværende sammen med vores klienter.

Formålet med dette modul er derfor at give dig lejlighed til at gå igennem en unik proces til personlig udvikling, som markant vil forbedre din evne til at være intenst til stede her og nu.

I denne 4-dages retræte vil vi indledningsvist forøge bevidstheden om vores mere overfladiske lag af identifikation med selvbilleder. For eksempel vores opfattelse af hvad vi er gode til, ikke så gode til, hvad vi tror på og ikke tror på, vores holdninger osv.

Dernæst vil vi i løbet af processen også få lejlighed til at integrere forskellige aspekter af "skyggelaget", som består af de mere fortrængte og mindre populære personlighedssider.

Og endelig vil vi igennem selvindsigts-processen opleve at kontakten med vores essentielle bevidsthedskerne forbedres betragteligt.

Modulet er altså grundlæggende en selvindsigts-proces, hvor vi ikke bare mentalt men følelsesmæssigt og eksistentielt bevæger os ind i spørgsmålet "Hvem er jeg".

NB: Dette modul er et internat og både kost og logi er derfor inkluderet i prisen.

8. modul: Orkanens øje (4 dage)

Om stress coaching og kunsten at skabe indre ro i ydre kaos

Mange af os er kronisk anspændte og bekymrede i vores daglige liv med al den stress og uro, det skaber.

Uanset hvor meget økonomisk velstand, hvor meget kærlighed, mening, frihed og glæde vi er i stand til at skabe i vores liv, vil manglen på indre fred slå kraftige skår i oplevelsen af livskvalitet.

Formålet med dette ottende modul af ID Academy's coaching Uddannelse er at give dig en række effektive ID Stress Coaching redskaber til at hjælpe dine klienter med at håndtere hverdagens travlhed, utallige påvirkninger og mange informationer, så de kan finde mere indre ro og fred.

På dette modul får du selvfølgelig også selv lejlighed til at opleve, hvordan negativ stress sagtens kan blive en fin andledning til en dyb personlig udvikling i dit eget liv, hvis du griber situationen "rigtigt" an.

9. modul: Hjerterum og relationer (4 dage)

Om relations-coaching og kunsten at skabe optimale betingelser for et kærlighedsfyldt liv

Et ord som kærlighed, er for mange mennesker desværre forbundet med idealistisk uopnåelig romantik, og i store dele af erhvervslivet er det forbundet med at være useriøs og "langhåret".

Ikke desto mindre er behovet for kærlighed et fundamentalt menneskeligt behov, der ligger som en stærk ubevidst motivation bag rigtig meget af det, vi foretager os i vores daglige liv både i det private og professionelle liv. - Og så er det i øvrigt ligegyldigt, om vi er kassedamer eller topchefer.

På dette 9. modul af den 2-årige coaching uddannelse vil vi igen både have fokus på, at du får kraftfulde metoder til at coache, og at du samtidigt selv går igennem en personlig udvikling omkring temaet for modulet.

Du vil selvsagt være mere troværdig som coach, når din træning i at praktisere relations-coaching, også tager udgangspunkt i din egen udvikling som menneske og partner.

På den faglige side vil du lære en række konkrete metoder til relations-coaching, der vil være særdeles effektive i forhold til at skabe bedre betingelser for mere kærlighed og nærhed i dine kommende klienters liv.

10. modul: Dit personlige brand + certificering (4 dage)

Om coaching og kunsten at få sit budskab ud

På dette sidste modul af ID Academy's 2-årige coaching Uddannelse vil vi beskæftige os med endnu et fascinerende aspekt af psykologi og kommunikation, nemlig personlig branding.

Uanset om du generelt ønsker at blive bedre til at profilere og brande dig selv, i dine aktuelle jobsammenhænge, eller om du måske ønsker at "springe ud" som professionel life Coach efter afslutningen af uddannelsen, er dette modul en guldgrube af information og praktisk træning til formålet.

Dette modul af ID coaching Uddannelsen handler om:


  • Hvordan du profilerer dig og udvikler dit personlige brand, så du ikke drukner i mængden af coaches, som tilbyder deres services i det offentlige rum.

  • Hvordan du laver effektiv markedsføring, som er et ærligt udtryk for, hvem du er, og hvad du kan tilbyde.

  • Hvilke 7 elementer du skal tage højde for, når du tilrettelægger din webside og andre informationsmaterialer, så de fastholder læserens interesse længe nok til, at du når at få dit budskab igennem.

På dette sidste modul af din coaching uddannelse på ID Academy vil vi have fokus på såvel mundtlig og skriftlig kommunikation som på personlig profilering og karriereplanlægning.

Dette sidste modul afsluttes med en 2-dages evaluerings- og certificeringsproces, hvor deltagerne arbejder sammen i små grupper under supervision af 3-4 af underviserne.
Ved en tilfredsstillende demonstration af dine coaching-færdigheder vil du herefter blive certificeret som ID Life Coach.

Bøger om coaching og selvudvikling

Klik her for at se en oversigt over de bøger om coaching og selvudvikling, som vi anbefaler at læse på 2. år af ID Academy's life coach uddannelse.

Tilmeld dig den 2-årige coachuddannelse her.

Gå tilbage til hovedsiden for ID Academy's 2-årige coaching uddannelse ved at klikke her.
.

coach uddannelse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev







Coach uddannelse København - Coach uddannelse Sjælland - Coach uddannelse Silkeborg
Administration, Randersvej 14, 8600 Silkeborg - Tlf: 70261636