Hvilke kompetencer og færdigheder lærer jeg på ID LifeCoach uddannelsen?
Du vil lære at coache indenfor en række områder så som:
Kreativitets-coaching, -
Hvordan man hjælper en klient med at blive bedre til at udvikle visioner, drømme, ideer, planer og projekter og få dem omsat til virkelighed.
Holdnings-coaching, -
hvordan man hjælper en klient med at erstatte selvbegrænsende og negative holdninger, overbevisninger og forestillinger om sig selv med et mere livsbekræftende selvbillede og syn på sine muligheder.
Stress-coaching, -
hvordan man hjælper en klient med at forebygge , håndtere og reparere på skaderne efter stress, så den indre ro og tryghed kan genetableres.
Relations-coaching, -
hvordan man hjælper en klient med at skabe nye kontakter, få kommunikeret sine ideer og behov, og hvordan både private og arbejdsmæssige relationer kan styrkes, genoplives eller afsluttes på en konstruktiv og værdig måde, afhængigt af hvad der er brug for.
Ressource-coaching,-
hvordan man hjælper en klient med at finde både indre og ydre ressourcer til at leve et liv præget af mere overskud både indadtil og udadtil.
Karriere-coaching, -
hvordan man hjælper en klient med at finde sin professionelle løbebane, få den planlagt, få fundet ressourcerne til den og med at komme godt i gang med projektet.
Sundheds- og velvære-coaching, -
hvordan man hjælper en klient med at finde nye måder, hvorpå vedkommende kan styrke sit helbred, sit almene velbefindende og mængden af nydelse i sit liv, gennem både fysiske og mentale aktiviteter.
Spirituel coaching,-
hvordan man hjælper en klient med at styrke sin spirituelle IQ, dvs. vedkommendes evne til at være nærværende, autentisk og finde formål og mening med sit liv.
ID LifeCoaching foregår gennem en samtale, hvor coachen stiller gode bevidstgørende, holdningsændrende, ansvarliggørende og kompetence-udviklende spørgsmål, kommer med nyttig feedback og i mange tilfælde instruerer klienten i specifike hjemmeopgaver eller guider vedkommende igennem relevante øvelser og ID-processer.
En ID LifeCoach laver ikke psykoterapi med sine klienter, ligesom rådgivning ikke er en del af coaching-begrebet.

